PLUGOUT FESTIVAL 2011 aka DK’s mindste festival

Plugout Festival…ved ik hvor jeg skal starte dette indlæg, for det var nogle mærkelige, hyggelige, festlige, afslappende, vilde, hårde og skøre tider. Det var ikke lige hvad jeg troede jeg var gået ind til, men fuck it, jeg vil prøve at beskrive det…

Det hele startede med, at min ven Julian og jeg, prøver at finde ud af hvad vi skal lave til Julians 20 års dag. Da vi ikke rigtig havde nogle penge eller mad i køleskabet, kunne vi hverken holde fest eller middag for vennerne. Så vi måtte tænke lidt ud af boksen for at kunne fejre ham ordentligt. Vi kigger Facebook igennem for at tjekke om der skulle være nogle gode fester, men uden held. Til sidst får vi dog øje på en lille event som hedder Plugout festival. Da vi tjekker det ud og ser, at det er en lille håndfuld af vores venner der skal spille, og at nogle venner har meldt sig til som gæster, beslutter vi at prøve at komme derhen. Jeg får den idé, at spørge arrangøren om han vil have os over til festivalen som reportere, for at lave indslag eller noget der kan give os en tur til noget andet end de fester vi er så vant til her i København. Så jeg skriver:

YO Sylle!

Jeg er en fotomand fra Kbh der først nu har set jeres event .. Jeg tager billeder for både Rust, Stengade, Distortion, og har været i ibyen flere gange .. jeg vil utroligt gerne over til jeres festival og dække den sammen med min reporter og lave en serie om festen hvis det kunne lokke ?

Bless og ha en dejlig dag:)

Jamel sundoo

(lidt selvglad men ville afsted 😀 )

Vi fik hurtigt svar, og vi havde sgu fået lov at komme derover for at lave en serie af Plugout festival. Dagen og Julians b-day var reddet, så det var lige som det skulle være! På dagen pakker vi og tager med bussen. Da vi ankommer til festivalen, må jeg indrømme at vi har pænt optur på. Vi ser et kæmpe slot med fantastiske naturlige omgivelser omkring os. Dog undrer vi os lidt over hvor alle folk er henne, da det jo er en festival, og vi kan egentlig kun se os og nogle få folk som ser ud til at arbejde på stedet. Men alt det glemmer vi hurtigt da vi finder ud af, at vi har fået et værelse på det lækre slot og oveni det fik vi også mad og drikke, så der startede turen for alvor.

Vi går ned til søen hvor der er mad, musik og en bar ned til vandet som sætter den naturlige stemning. I slottets kældre spillede der musik som house, elektronisk, hip hop og dubstep, og det lyder godt med god lyd osv. Til gengæld ser jeg kun lige nogle andre få mennesker udover os, mennesker der enten var kommet i bussen eller vores venner som var kommet i bil. På grund af de manglende mennesker overtager vi i perioder gulvet lidt for at skabe lidt mere fest, og det kommer der virkelig også, da både Søren fra Køge sætter sit helt vilde dubstep på, og Dj inga digas housede hip hop spiller bagefter. Da hendes set sluttede, startede efterfesten nede ved teltene, men jeg var helt død og skulle sove for at være lidt frisk til dagen efter.

Dagen efter gik med at slappe helt af, spille fodbold, tage en tur i søen, alt i alt bare hygge helt igennem, da der endnu ikke var kommet særlig mange mennesker til stedet. Om aftenen fejrede vi Julian igen, da hele planen var, at vi skulle feste i to dage i Jylland og ramme Malmø til sidst. Så det gjorde vi, og festen begyndte endnu engang, dog igen uden det store fremmøde af folk. Man kunne have ønsket sig, at der var flere fremmødte, fordi det var på et stort område og rummene var derfor ikke fyldte på nogle måder. Men på den anden side, fuck it! – det handler også om at havde det sjov man selv laver, så vi festede som de sidste og endte med at holde efterfest på slottets trapper, med stjernekastere og sang. Pludselig går det op for os, at stedet er en højskole, og at gæsterne enten er elever eller gamle elever, og at det stort set kun er os fra Kbh eller Fyn som er udefra. Festivalen bestod af 70% elever, 20% gamle elever og så de sidste 10% som fordelte sig ud over artister og gæster. Det var ikke noget der på nogen måde gjorde turen dårligere, tværtimod måske, blev det netop bare mere hyggeligt, for man havde sgu det meste på sig selv.

Det er en af de mest afslappende festivaler jeg har været på. Der var en særlig festivalsstemning, og den skal besøges igen næste år, da det gav en følelse af at rejse væk fra alt, uden at tage særlig langt væk, plus at det er fucking baw$ at leve på et slot 😀

 

 

 

Det var en helt vildt dejlig tur, og jeg vil klart anbefale at flere kommer til denne her utrolige hyggelig festival i det jyske 🙂

Stort tak til Sylle Struck som var “the man” under turen !!!

Video kommer senere !

Reklamer